Målgruppebeskrivelse – Kongevejsskolen 

1. Overordnet formål 
Kongevejsskolen arbejder for at skabe et lærings- og udviklingsmiljø, hvor børn og unge med betydelige og sammensatte vanskeligheder kan lære, opnå mestringsoplevelser og opbygge trivsel og livsduelighed. Målet er at understøtte eleverne i at udnytte deres potentiale bedst muligt og give dem redskaber til at mestre hverdagen – både fagligt i skolen og socialt i deres øvrige liv. 

Kongevejsskolen har behandlingspladser til elever, der vurderes at have behov for dagbehandling i kombination med ovenstående. Dette varetages af en behandlingsansvarlig psykolog, som har sin faste hverdag på tilbuddet. 

2. Funktionsprofil 
Elevgruppen er kendetegnet ved en bred variation i funktionsniveau. 

• Kognitivt: Nogle elever har generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklingshæmning, hvilket medfører et reduceret læringstempo og behov for konkretisering og gentagelser. Andre elever har normal begavelse, men er udfordret af andre bearbejdningsvanskeligheder. Mange har en skæv kognitiv profil, som skal afdækkes og imødekommes. 
• Socialt: Mange har svært ved at indgå i større fællesskaber og profiterer af små grupper med tætte relationer til voksne. Mange har sociale erfaringer præget af gentagne afvisninger, nederlag og følelser af at være forkerte eller ikke at passe ind. 
• Emotionelt: Flere elever har lav frustrationstærskel og vanskeligheder med selvregulering og kan reagere med angst, uro eller udadreagerende adfærd. Mange kan primært sætte ord på negative følelser og er utrænede i at registrere og udtrykke de mere positive dele af følelseslivet. 
• Fysisk: Enkelte elever har motoriske udfordringer eller andre funktionsnedsættelser, som kræver lettere fysiske tilpasninger og/eller hjælpemidler. Ofte indgår de fysiske udfordringer i en kompleks profil, og det er hensigtsmæssigt at tilgå den unge systemisk med blik for deres oplevede tilværelse. 
• Kommunikation: En del elever har vanskeligheder med funktionel kommunikation og har brug for visuelle støttesystemer. 

3. Støttebehov 
Eleverne profiterer af et læringsmiljø med tydelige rammer, forudsigelighed og klare strukturer, hvor den pædagogiske støtte kan tilpasses både gruppens og den enkelte elevs behov – fagligt, socialt og personligt. De profiterer af visualisering samt et miljø med lav arousal og sansemæssig tilpasning. 

Relationen til en tryg voksen er afgørende, og faste kontaktpersoner sikrer tryghed og kontinuitet. De unge skal opleve, at en voksen “vil dem”, er opmærksom på dem og kan tilbyde en forudsigelig og stabil relation, selv når deres indre liv er kaotisk. Dette indebærer ofte en intensiv indsats i opstarten, hvor tidligere erfaringer og rutiner erstattes af nye mestringsstrategier. 

De unges forældre tilbydes støtte i form af forældrekurser, hvor der arbejdes med videndeling, faglig opkvalificering og konkrete prøvehandlinger. 

4. Typiske udfordringer 
Det er fælles for målgruppen, at de kan have vanskeligheder med at regulere deres adfærd og følelser. Flere har udfordringer med koncentration og deltagelse i undervisningen, og nogle reagerer ved at trække sig eller udvise udadreagerende adfærd. 

Vi modtager i stigende grad elever, der har haft længerevarende skolefravær, som kræver en særlig, tålmodig og fleksibel indsats i tæt samarbejde mellem skole og hjem. 

At danne sociale relationer er ofte en barriere – både i forhold til jævnaldrende og i samarbejdet med voksne – og for mange unge er det knyttet til generelle socialkognitive udfordringer, som typisk gør sig gældende på tværs af kontekster. 

Det er også fælles for målgruppen, at de har eller undervejs vil få en eller flere psykiatriske vanskeligheder eller diagnoser. Typisk drejer det sig om udviklingsforstyrrelser som autisme eller ADHD/ADD, affektive tilstande, angst, udfordringer med emotionel selvregulering, tilpasningsforstyrrelser eller belastningsreaktioner. Graden af komorbiditet er høj, og der ses også tungere diagnoser såsom personlighedsforstyrrelser, forskellige psykoseformer, spiseforstyrrelser eller OCD. 

I forhold til dagbehandlingsarbejdet er den umiddelbare udfordring ofte, at målgruppen har deltaget i mange møder med mange forskellige voksne. Derfor kræver det en kreativ tilgang, før psykologen kan “få lov” til at komme tæt på. Den personlige relation er essentiel; det er f.eks. ofte lettere at gå en tur og tale sammen undervejs end at engagere den unge i klassiske samtaler i et psykologrum. 

Dette gør sig også gældende i forældrebehandlingsarbejdet, hvor mange forældre har tilsvarende negative erfaringer og dermed begrænset håb og tiltro til forandring. 

5. Potentiale og mål 
Med den rette støtte kan eleverne udvikle selvstændighed, øge deres deltagelse i fællesskaber og styrke deres faglige udbytte. Små skridt – såsom at mestre en daglig rutine, indgå i en fælles aktivitet eller fuldføre en opgave – kan være store sejre, som skal forstørres og gentages.  

Eleverne undervises i folkeskolens fag under folkeskoleloven. For alle elever er målet at afslutte 9. klasse med afgangsprøve i de udbudte fag, i det omfang det er muligt. Efter afsluttet 9.klasse udsluses eleverne til, f.eks. efterskole, 10. klasse, ungdomsuddannelse eller jobmuligheder under LAB-loven. 

6. Krav til faglighed og rammer 
Arbejdet med målgruppen kræver medarbejdere med special- og neuropædagogiske kompetencer samt specialiseret viden om udviklingsforstyrrelser, kommunikationsstøtte og en traumebevidst tilgang. En god personale normering og små klasser er en forudsætning for et genoprettende arbejde. 

Samarbejdet med PPR, familieafdeling og andre aktører som psykiatrien, VISO eller øvrige specialister er centralt for at skabe helhedsorienterede forløb. 

7. Afgrænsning 
Tilbuddet er ikke målrettet elever, som alene har sociale vanskeligheder uden kognitive, kommunikative eller emotionelle udfordringer. Det er heller ikke relevant for elever, der kan profitere af almene eller mindre specialiserede undervisningstilbud uden massiv støtte. 

8. Overgange og fleksibilitet 
Optag sker på baggrund af en faglig vurdering af funktionsevne og støttebehov – ikke udelukkende på diagnose. Der arbejdes med tydelige procedurer for indslusning og udslusning. For nogle elever kan opholdet være afgrænset, hvorefter de gradvist kan profitere af et mere inkluderende undervisningstilbud. 

Fleksibilitet i støtten er afgørende, da elevernes behov ofte ændrer sig over tid. Der er altid et individuelt fokus på den enkelte unges behov i forbindelse med overgange. 

Kongevejsskolen har fokus på, hvad de unge skal efter afsluttet 9.kl. Vi tilbyder besøg og eventuelt praktik på uddannelsessteder samt samtaler med UU-vejleder om uddannelsesmuligheder efter endt skoleforløb. Derudover planlægges overlap, så vi bedst muligt kan understøtte overgangen til det nye.