Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

 Intention

 

Handleplanen skal være konkret og kort. Den skal iværksættes senest 10 arbejdsdage efter at mobning er blevet registreret/påtalt.

 

Antimobbe-strategien tilstræber at være forebyggende ved, at vi bevidst arbejder med elevernes trivsel for at skabe sunde fællesskaber, hvor mobning har svært ved at opstå.

Det gør vi ved at have fokus på etablering og opretholdelse af:

 

  • Elevernes individuelle trivsel

 

  • Klassens samlede trivsel og miljø. Eleverne er medansvarlige for det sociale miljø i klassen; både for egen og andres trivsel ud fra egne forudsætninger. – En del af dette medansvar indebærer, at eleverne skal respektere god omgangstone, hvor krænkende, grov eller vulgær sprogbrug eller kommunikation ikke accepteres.

 

 

 Ved konstatering af mobning handler skolen i henhold til nedenstående handleplan.

 

Definition af mobning

 

Hvad er mobning?:

”Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig” (kilde: Børns vilkår) Mobning omhandler ikke kun mobberen og den mobbede. Der er også en stor gruppe, der ser, hvad der sker, men som ikke siger fra.

Alle, lærere/pædagoger såvel som elever, har et ansvar for at stoppe mobningen. Mobning opstår således på grund af manglende tolerance og sammenhold i klassen og skyldes ikke onde børn, men onde mønstre.

Konkret viser mobning sig, når en eller flere personer gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger eller udelukkelse fra et socialt fællesskab. Mobning er et gruppefænomen og kan både være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende.

Ved mobning forstås.

  • At latterliggøre, blandt andet ved at bruge nedladende øgenavne
  • At udstille en anden negativt, for eksempel ved at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden
  • At sprede skadelige rygter
  • Flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
  • Bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig bort
  • At true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
  • At tage eller ødelægge den andens ting
  • At slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil (kilde: cdum.dk)

 

Der skelnes mellem mobning og drillerier, hvor drillerier ofte er mere spontant, tilfældigt og ikke medfører udelukkelse af et fællesskab. Ved konflikter, der defineres som en uoverensstemmelse/ sammenstød mellem personer/synspunkter, er der ikke tale om mobning. Konflikter er en vigtig del af et barns udvikling. Hvis personer eller grupper kommer i konflikt og ikke selv kan løse konflikten, søges dette løst ved konflikthåndtering gennem mægling og dialog.

 

Antagelserne bag handleplanen

Når skolen har besluttet, at alle – personale, elever og forældre – skal anvende samme strategi ved enhver henvendelse om mobning, skabes en tryghed, der bevirker, at det er lettere at fortælle, at man er udsat for mobning, og dermed bliver det lettere for skolen at stoppe mobningen.

Det reelle ansvar for, at mobning ikke foregår, ligger altid på de voksnes skuldre. såvel lærere, pædagoger som forældre. Konstateres mobning arbejdes der med akut indgriben.

 

Hensigten med at have en konkret handleplan for skolen er, at:

• Synliggøre at mobning ikke tolereres på skolen

• Sikre at mobning i klassen er et fælles ansvar for lærerteamet – og i indskolingen et fælles ansvar for teamet og kontaktpædagogen iSFO’en

• Sikre at henvendelse om mobning bliver taget alvorligt

• Sikre at alle ved, hvad der skal gøres

• Skolen får en fælles holdning til at bekæmpe mobning

• Hjælpe ansatte med konkrete værktøjer vedmobning

• Sikre en hurtig indgriben

• Hjælpe såvel den, der mobber som den, der bliver mobbet, til en ændring af situationen

• Tydeliggøre at det barn, der mobber, ikke som person er forkert, men at det er handlingerne, der er forkerte.

 

Set-up’et

Akut indgriben skal ses som en del af skolens samlede indsats for at sikre elevernes trivsel og som en manual, der kan benyttes i tilfælde af mobning.

Når en personale får henvendelser om mobning kontaktes skolens leder, som er rådgivende og vejledende om det forløb, der skal i gang. Lederen kan, i det omfang øvrige arbejdsopgaver tillader det, tilbyde sin medvirken i forløbet i klassen.

 

I tilfælde af mobning tages der affære så tidligt som muligt.

 

 

 

 

Samtalerne planlægges i følgende rækkefølge:

 

1. Samtale med det barn der bliver mobbet - individuel vurdering hvorvidt forældre deltager

 

2. Samtale med de børn der mobber – enkeltvis

 

3. Samtale med de børn der mobber – samlet

 

4. Samtale med de børn der mobber – sammen med det barn/ung der bliver mobbet

 

5. Møder mellem forældrene, en fra skolens ledelse og involverede personale. Det drejer sig både om samtaler med forældre til de børn, der mobber og forældre til barnet, som bliver mobbet.

 

 Note: på Kongevejsskolen er deltagelse af psykolog og kompetencecenterperson med specialuddannelse i f.eks. konfliktløsning en del af den udvidede opgaveløsning inden for special/behandlings-området.

 

Ved punkt 1-4, Forældreinddragelse vurderes i hvert enkelt tilfælde.